Et sundt København
København er indehaver af en uheldig danmarksrekord. Københavns sundhed og levealder er den laveste i landet. Det er en fortvivlende tilstand, der skal laves om på.
Københavnerne kan ikke være tjente med, at byen har den laveste levealder i landet. København skal fremover være en sund by, hvor det er nemt at træffe de sunde valg og besværligt at træffe de usunde.
Jeg vil kæmpe for et sundt København, fordi der er perspektiv i en sund by med sunde indbyggere. Det sunde København gør byen stærk og handlekraftig og sikrer udvikling og vækst.
For at skabe et sundt København vil jeg etablere et borgernært sundhedsvæsen, så københavnere i deres eget nærmiljø kan få lægehjælp døgnet rundt. Jeg vil kæmpe for, at alle bydele har deres eget sundhedshus inden 2013.
Et grønt København
Hvis kampen for et sundt København skal vindes, skal det for københavnerne være nemt at træffe de sunde valg og besværligt at træffe de usunde valg. Der skal i den sammenhæng fokuseres mere på de sunde valg som sport og motion. Det skal være nemt for københavnerne at bruge byens rum til sport og motion.
København skal være en grøn by med grønne arealer og rekreative områder, der indbyder til, at københavnerne dyrker sport og motion i byens rum. På den måde hjælpes det sunde København godt på vej.
I kampen for et grønne København vil jeg kæmpe for flere løbe-, cykel og gåruter, der går gennem og forbinder grønne områder. Søsportsmulighederne i havnebassinet skal udbygges, så københavnerne for alvor kan få glæde af havnen og havet. Der skal bygges omklædningspavilloner med toilet og bad, så det bliver nemt at bruge byen som motionsrum.
Et trygt København
København skal være en tryg by. Bandekrig og vold er blevet hverdag i København. Det er en udvikling, som skal standes, og det skal være nu! København skal være en tryg by, hvor alle kan færdes trygt og sikkert.
Jeg vil ikke tolerere bandekrig og vold i de københavnske gader. Københavnerne skal kunne leve et trygt og sikkert liv uden frygt for at blive skudt ned på åben gade. Derfor vil jeg målrettet kæmpe for et trygt København uden bandekrig og vold.
Begår man kriminalitet som ung, er risikoen for, at man forsætter samme løbebane som voksen umådelig stor. Jeg mener, at vi skal stille krav til de unge om, at de skal opføre sig i overensstemmelse med de regler og love vi har i Danmark ellers falder hammeren. De krav vi stiller til vores unge skal overholdes ellers vil det få konsekvenser. Jeg hverken kan eller vil acceptere, at unge ødelægger andres eller deres eget liv ved at begive sig ud i en kriminel løbebane. Det skal standses, og et trygt København skabes.
Et iværksættende København
Som det ser ud lige nu, halter København langt efter de byer, vi normalt sammenligner os når det drejer sig om vækst. Det er en udvikling, der skal standses. København skal være Europas bedste iværksætterby.
Jeg mener, at København fremover skal satse på en bred vifte af producerende erhverv og på en underskov af servicevirksomheder. På den måder bliver København en iværksættende by, som ikke halter efter men overhaler de byer, vi normalt sammenligner os med.
I kampen for et iværksættende København skal det gøres attraktivt for både store danske og internationale virksomheder at slå sig ned i København. Derfor skal de eksisterende barrierer mellem byen og erhvervslivet fjernes.
Der skal oprettes et Bydel Erhverv, hvor der fokuseres på den enkelte bydels handelsliv og samspillet med andre lokale krafter. På den måde sikre vi en spændende detailhandel med levedygtige forretninger i de københavnske gader.
Københavns Lufthanv er en af byens vigtigste aktiver. Det må vi ikke forsømme. Derfor skal der etableres et højhastighedstog til og fra lufthavnen så forretningsfolk og investorer let og hurtigt kan komme til og fra byen.
Et vidende København
København skal være en vidende by, hvor der er plads til iværksætteri, forskning og uddannelse. Det kræver et godt og velfungerende samspil mellem forskning, uddannelse og erhvervsinvesteringer.
Jeg vil arbejde for, at samspillet mellem de tre får de bedst mulige rammebetingelser for samarbejde og udvikling. Ved at skabe rammerne herfor bliver det muligt at skabe et vidende København. Det bliver endvidere muligt, at skabe et iværksættende København. Det er der perspektiv i.
I kampen for et vidende København vil jeg målrettet arbejde for, at tiltrække investorer, forskere og andre, som kan bidrage til byens vækst og udvikling. Byens aktiv ligger i, at København er en vidende by, hvor forskning og kreativitet støttes og hjælpes på vej.
Det er ikke nok kun at skabe rammerne for et godt samspil mellem iværksætteri, forskning og uddannnelse. Der skal også tænkes på indkvateringsmuligheder for studerende og andre med tilkytning til studiemiljøet. Derfor vil jeg kæmpe for flere kollegier til de studerende.