Indledning
I dette skrift forsøger vi at tegne et billede af ”det konservative København” – sådan som vi gerne ser byen udviklet og indrettet. Fundamentet for vore visioner er de konservative værdier. Vi ønsker en by med udfoldelsesmuligheder for borgerne og stærke fællesskaber, som giver byen sammenhængskraft og et stærkt civilsamfund. Vi ønsker en kommune, der er optaget af at løse de af borgernes hverdagsproblemer, som man ikke selv alene kan løse. Det være sig at sikre en plads til sit barn, sin bil eller sig selv i en handicapvenlig plejebolig. Eller sikre effektive transportmuligheder, når man skal bevæge sig på arbejde, til en fritidsaktivitet eller blot besøge familie og venner. Vi ønsker en kommune, hvor det både er trygt og sundt at leve i. Og samtidig rig på udfoldelsesmuligheder og udfordringer. Og en by, der satser på sit erhvervsliv som den naturlige motor for vækst og udvikling. Og som har afskaffet janteloven og formynderiet og i stedet satser på at give alle udfordringer – til gavn for den enkelte og for fællesskabet. Og hvor kommunen koncentrerer sig om at yde hjælp til de borgere, der af den ene eller anden grund ikke selv kan klare tilværelsen. København skal have ny overborgmester efter valget. Ritt Bjerregaard har givet op – er kørt fast – har kastet håndklædet i ringen – og givet styreformen skylden for alt!! Hun har – på tandemcykel med Bondam – været en katastrofe for København. Brudte valgløfter, leflen for de voldelige fra Ungdomshuset for skattekroner og hovedløse trafikreguleringer, der genererer borgerne og kvæler byen. En integrationsudfordring, der kun er blevet større. Et økonomisk rod i store dele af kommunens forvaltninger (undtaget er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der som bekendt har en konservative borgmester i spidsen!). Et blik på Ritts resultatliste gør det på sin plads at betegne hendes embedsperiode som ”De 4 magre år”. Til sammenligning er den konservative resultatliste – især på sundheds- og omsorgsområdet – langt større og mere imponerende. Og skabt med bred politisk opbakning – til gavn og glæde for borgerne. Og vel at mærke med baggrund i et valgresultat ved sidste valg på kun 3 mandater. Vi har brug for flere mandater ved det kommende valg – så vi kan skabe endnu flere resultater – til glæde og gavn for københavnerne. Vi skal vende udviklingen af København 180 grader i forhold til Ritt/Bondam-kursen, som socialisterne på den yderste venstrefløj så ivrigt har bakket op. Det kan kun ske hvis det borgerlige København vinder frem – og med et stort og stærkt Konservativt Folkeparti:
Børnene – Københavns fremtid
Vision
En god og sund start på livet har stor betydning for et menneskes fremtid og udviklingsmuligheder. Forældrene er den vigtigste aktør i et barns liv, og samfundet skal derfor understøtte forældrerollen, bl.a. ved at give muligheder for, at forældrene har meget tid sammen med deres børn. Èn af de vigtigste forældreopgaver er at opdrage børnene, så de bliver i stand til at indgå på en naturlig og uproblematisk måde i samvær med såvel andre børn som voksne. Et barn tilbringer en stor del af sin barndom i institutioner (daginstitution og skole). Påvirkningerne herfra har derfor ligeledes stor betydning for barnets udvikling. Institutionerne skal derfor – i samarbejde med forældrene – leve op til det ansvar, der følger af, at børnene er i mange timer i en institution. I særlig grad er det en opgave for institutionerne at påvirke børnene til at udvise en social adfærd, hvor man viser hensyn overfor andre børn og voksne. København skal være børnenes by. Vi skal tænke børnene ind i en lang række sammenhænge – og ikke kun i forhold til skolen eller daginstitutionen. København skal være en by, der har sat børnene øverst på den politiske dagsorden. København skal være en by, hvor man som forældre oplever, at det både er trygt og udfordrende for børnene at vokse op i. København skal ikke være en by, forældre flytter fra af hensyn til deres børns opvækst, som det ofte er tilfældet i dag.
Politiske initiativer
Sunde børn
Vi skal undgå den truende udvikling med hyperovervægtige børn, som vi ser i andre lande. Det er derfor afgørende at udbygge ”Børnesundheds-tjenesten”. Hvert enkelt barn skal følges tæt hele barndommen igennem med løbende målinger af en række sundhedsfaktorer: vægt, kondition, muskler, psykisk velvære. Ved første tegn på afvigelser skal der indledes en dialog med forældrene, og der skal udarbejdes en ”sundhedsplan” for barnet, der skal ses som et tilbud om at hjælpe forældrene med at sikre deres barn en sund opvækst. . Som beskrevet nedenfor skal idræt/bevægelse tænkes massivt ind både i daginstitutionerne og i skolen. Herudover skal al mad og drikkevarer, der serveres/ sælges i kommunale institutioner sundhedsgodkendes. Det gælder også i idrætshaller.
Dagpasning af førskole børn
Forældrenes behov for at kunne passe et job eller en uddannelse, og barnets behov for socialt samvær med andre børn betyder, at kommunen skal tilbyde pasning af børnene. Men: Det skal samtidig sikres, at forældrene har gode muligheder for – og tilskyndes til – at få meget tid sammen med børnene – især når de er helt små. Pasningen af børnene skal ske i en høj kvalitet, hvilket bl.a. sikres ved at ansætte uddannet personale på et højt fagligt niveau. Daginstitutionernes åbningstider skal gøres mere fleksible, så forældre, der arbejder på ”skæve” tidspunkter – tilbydes mulighed for at få passet sine børn, hvis der ikke i familien eller blandt venner er pasningsmuligheder. Udnyttelsen af institutionernes kapacitet skal over-våges, således at man sikrer en optimal udnyttelse heraf.
Børnene – Københavns fremtid
Pladsanvisningen tilrettelægges, således at man undgår en situation med dobbeltydelse: At forældre, der er på barselsorlov, samtidigt har en plads i en daginstitution til det pågældende barn. Hver institution udformer en sundhedspolitik indenfor rammer defineret af lovgivningen og beslutninger i Borgerrepræsentationen. Formålet er dels en begrænsning af usund mad (slik, sukker), dels at børns fysiske bevægelsesmuligheder tænkes ind i dagligdagen, så børnene får sjove oplevelser i forbindelse med leg og bevægelse.
Skolen
Skolens primære opgave er at give børnene kundskaber. Derfor er det afgørende at sætte ambitiøse mål for fagligheden. Dansk og regning/matematik er forudsætninger for indlæring af andre fag og må derfor prioriteres højest. Børn der i de første skoleår har faglige vanskeligheder i disse fag skal tilbydes en særlig indsats netop i de fag. Vi skal udvikle alle børns talenter, og vi skal turde erkende, at der er forskel på børn. Der er meget stor forskel på børns indlæringsevne og faglige niveau. Én af de største pædagogiske udfordringer er at sikre, at hvert eneste barn får faglige udfordringer svarende til barnets indlæringsevne og faglige niveau. I alt for mange år har de bogligt bedst begavede børn ikke fået tilstrækkelige udfordringer. Folkeskolen skal sikre det, bl.a. ved opdelinger af den enkelte klasse i mindre hold efter fagligt niveau og ved oprettelse af særlige klasser for de bedst begavede børn. Der skal lægges større vægt på dansk kultur og historie. Særligt for børn med indvandrerbaggrund er det afgørende at kende det danske samfund og den danske kultur – for at de kan klare sig godt i det danske samfund. Kristendom er grundlaget for den danske kultur, og skal derfor fylde langt mere end de øvrige religioner, og så skal faget tages meget alvorligt. Ingen børn i folkeskolen må lide overlast som følge af mobning. Ud over opgaven med at give eleverne kundskaber har skolen også til opgave at bidrage til opdragelsen af børnene og lære dem god opførsel og social adfærd. Mobning skal være bandlyst, og hver skole skal udforme deres egen anti-mobnings-politik indenfor rammer fastsat af Borgerrepræsentationen. Hvis klasselæreren ikke umiddelbart er i stand til.
Børnene – Københavns fremtid
At forhindre udvikling af mobning, skal forældrene til de børn, der udfører mobningen, inddrages med henblik på aktivt at medvirke til at bringe mobningen til ophør. Herudover skal klasselæreren om nødvendigt have mulighed for at inddrage personer, der er specialiseret i at afhjælpe mobning. Samarbejdet med forældrene skal styrkes – især forældre til børn med faglige eller adfærdsmæssige problemer. Ved skolestart indgår skolen og forældrene en ”samarbejdsaftale” indeholdende gensidige forpligtelser. I tilfælde, hvor forældrene ikke lever op til deres del af aftalen, skal der kunne iværksættes forskellige former for sanktioner med det formål at få forældrene til at leve op til sine pligter. I tilfælde, hvor forældrene ikke mener, at skolen lever op til sine forpligtelser, skal forældrene have mulighed for at inddrage en ”skoleombudsmand” fra Borgerrådgivningen. Ro i klassen er en afgørende forudsætning både for indlæringen og for den sociale trivsel i en klasse. Hvis den enkelte lærer ikke alene magter at opnå den nødvendige ro, skal der være mulighed for at inddrage personer, som har de nødvendige værktøjer og den nødvendige erfaring til at løse problemet. Tillige skal der være mulighed for, at forældre til uromagerne inddrages i klasseværelset som en ekstra voksen-ressource, hvor klasselæreren skønner, at en sådan foranstaltning kan bidrage til løsningen af problemet. Idræt/bevægelse og viden om sundhed og menneskets krop skal styrkes. Gode fysiske rammer er afgørende for såvel indlæringen som den sociale trivsel. Genopretningen af skolernes fysiske tilstand skal derfor ske så hurtigt, det fysisk er muligt. Faglige konkurrencer og idrætskonkurrencer skolerne imellem bør udbygges. Skolen skal etablere et samarbejde med alle idræts- og fritidsforeninger/-klubber i lokalsamfundet med henblik på, at disse muligheder præsenteres og tilbydes eleverne (en slags ”fritidsaktivitets-børs”).
Efter-skole-tid tilbud
Det er afgørende for et barns udvikling at have sunde og givende fritidsinteresser. Kommunen skal aktivt bidrage til dette, dels gennem skolefritidsordningen, dels ved at formidle kontakten til det frivillige idræts- og fritidsliv. Det er et mål, at hvert eneste barn i skolealderen har mindst én fritidsbeskæftigelse som noget ”man går til”. Ud over at det i sig selv er gavnligt for et barn er det også vigtigt at se det som et alternativ til en ”driven rundt på gaden” med alle de problemer det giver, både for børnene og for andre mennesker.
SSP-samarbejdet
SSP-samarbejdet bør styrkes yderligere, først og fremmest ved at sikre en langt større involvering af forældrene, end det er tilfældet i dag.
Børn med vanskeligheder
Indsatsen overfor børn med vanskeligheder (indlæringsmæssige, fysiske, psykiske, sociale) skal styrkes. Den er i dag utilstrækkelig og kommer ofte alt for sent. Mange forældre oplever tillige en jungle af regler og bureaukrati. Vi kræver derfor, at hele dette område bliver kulegravet med henblik på, dels at få en mere præcis viden om, hvor problemerne ligger, dels at få en ambitiøs plan for, hvad der skal til for, at København ligger i front på dette område, når vi sammenligner os med landets øvrige kommuner.
Et sundt, grønt, blåt og smukt København
Vision
Københavnernes sundhedstilstand skal forbedres markant. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal derfor styrkes markant. Visse bydele har i dag en middellevetid på niveau med Albanien og Ukraine og langt under kommuner i f.eks. Nord-sjælland. København ligger langt under de øvrige nordiske hovedstæder. Det skal være let at leve sundt i København. Byrummet skal indrettes, så det stimulerer til fysisk udfoldelse og motion. Omfanget af grønne områder skal ikke begrænses, men derimod udvides. Et element i denne vision er at gøre København til ”Idrættens hovedstad”, hvilket over en årrække kræver en betydelig opprioritering af renovering og nybygning af idrætsanlæg. Endelig skal vi have udviklet det borgernære sundhedsvæsen med etablering af et sundhedshus i hver af byens 10 bydele. (Se nærmere herom nedenfor). København skal vise helt nye veje – til inspiration og efterligning for andre kommuner i Danmark.
Politiske initiativer
København som sund by opnås gennem en massiv indsats på en række områder: Indretningen af byrummet, miljøforholdene, udbuddet af idræts-faciliteterne og sidst men ikke mindst den direkte kommunale sundhedsindsats.
Indretningen af byrummet
Det moderne bymenneske skal kunne bruge byrummet som ”motionsrum”. I al fysisk planlægning indtænkes det aspekt, så trafikanterne skal dele byrummet med motionerende københavnere. Der skal ikke ske en fortætning af byen i de eksisterende bebyggede områder, men derimod en ”fortynding”, hvor grønne områder ”vokser” frem og hvor befolkningstætheden reduceres.
Indsatsen rettes mod følgende områder:
Det grønne areal i København skal udvides – ikke indskrænkes. Boligbyggeri må ikke fortrænge oplagte områder til rekreative og motionsprægede aktiviteter. Kløvermarken er et godt eksempel på et grønt område, der er ideelt for rekreativ udfoldelse – med en motionsbane rundt om hele området (Kløverbanen) Der skal etableres flere løberuter, der går igennem og forbinder de grønne områder. I parker og andre relevante steder opstilles bænke og borde, så Københavnerne lettere kan tage på picnick-tur i byen. Der skal etableres omklædningspavilloner med toiletter og bademuligheder, der gør det let tilgængeligt at dyrke motion i byrummet. På udvalgte steder skal der etableres ”opbevaringsskabe”, så man kan komme af med sine tasker og poser, mens man dyrker motion i byrummet. Udgifterne dækkes ind ved brugerbetaling. Der skal etableres by-orienteringsruter på velegnede lokaliteter. Som eks. kan nævnes Fælledparken, området omkring Kastellet, området omkring voldene på Christianshavn, Amager Fælled mm. Der skal på egnede steder – typisk i parker – opstilles styrketrænings-redskaber. Søsportsmulighederne i havnebassinet skal udbygges med vandski, roning og svømning. De Konservative i Københavns visioner.
Idrætsfaciliteterne
Hvis København skal være ”idrættens hovedstad”, kræver det massive investeringer i udbygning af idrætsfaciliteterne. Vi er sammenlignet med mange andre kommuner langt bagefter. Det gør sig særligt gældende i bydele som Nørrebro, Christianshavn og Indre by. Den eksisterende kapacitet skal udnyttes bedre, dels ved udvidede åbningstider og dels ved i højere grad at udnytte skolernes idrætsfaciliteter udenfor skolernes åbningstider.
Det borgernære sundhedsvæsen
Med kommunalreformen fik kommunerne en større rolle i sundhedssektoren. Indenfor hospitalsområdet vil vi fremover se en udvikling med færre og mere specialiserede sygehuse, og dermed øges afstanden fra borgeren til det relevante sygehus. Som svar på bl.a. denne udvikling bør der derfor etableres et borgernært sundhedsvæsen med sundhedshuse som krumtap heri. Et sundhedshus indeholder rent fysisk alle sundhedsfunktioner, der ikke er forankret på et sygehus. Ud over de kommunale sundhedsopgaver (genoptræning, indsats for kronikere, sygeplejeklinikker) omfatter et sundhedshus sygesikringsydere med almen praksis som den centrale aktør samt apotek og socialrådgivere. Endelig etableres åbne rådgivningsklinikker, hvor borgeren kan få råd med henblik på at ændre livsstil og få foretaget f.eks. måling af bloktryk o.l. Den sundhedsfremmende indsats bør – ud over i sundhedshuset – forankres på arbejdspladserne, offentlige som private. I samarbejde med medarbejdersiden bør der etableres en egentlig sundhedstjeneste, der blandt meget andet indbefatter tilbud til de ansatte om måling af blodtryk, måling af blod-sukker, kondital o.l. På hver arbejdsplads bør der også forefindes en hjertestarter, og medarbejderne skal tilbydes en instruktion i brugen heraf. Når plejekrævende patienter udskrives fra hospitalerne, skal kommunen have et akutberedskab, der sikrer, at udskrevne patienter ikke er nødsaget til at blive på hospitalet. I København etableres 2 centre med midlertidige døgnpladser især målrettet den ældre patient, der udskrives fra hospitalet og som ikke er i stand til umiddelbart at vende tilbage til egen bolig. Tilsvarende skal der etableres midlertidige døgnpladser som alternativ til hospitalsindlæggelser.
Det rene, smukke og klimavenlige København
Det smukke København med de mange tårne skal ikke ødelægges med malplacerede højhuse. Højhuse skal placeres i Nordhavn, Ørestad og de øvrige områder, hvor byen skal udvikles, og hvor det er naturligt at bygge i det 21. århundredes stil og arkitektur. En del af byens pladser, herunder Rådhuspladsen, trænger til en forskønnelse og en mere aktivitets-fremmende indretning. Der skal ske en markant indsats i forhold til renholdelse af byen. Der skal opsættes flere affaldskurve og de skal tømmes langt hyppigere (min. 2 gange i døgnet). Henslængte herreløse cykler skal fjernes med kortere intervaller (ugentligt) Kommunens egne bygninger skal være lavenergi forbrugende og dermed klimavenlige.
Et super effektivt trafiksystem
Vision
Et effektivt og miljøvenligt trafiksystem er en afgørende forudsætning for at realisere vore visioner for København. Transport af mennesker og gods er godt – og en forudsætning for en levende, dynamisk og udfordrende by. Transportsystemet skal kunne klare en stadigt stigende transportmængde. Bilkørslen skal begrænses – ikke gennem restriktioner, men ved at udbygge miljøvenlige alternativer. Hovedelementer i vores transportpolitik er:
Politiske initiativer
Fortsat massiv udbygning af den kollektive trafik – først og fremmest Metroen. Der skal hurtigst muligt træffes en principbeslutning om den videre udbygning. Vi arbejder for en metrolinje til Brønshøj. Herudover skal i planen indgå linjer til Sydhavnen/Valby og Nordhavnen – forudsat at disse linjer er økonomisk rentable. Og så skal vi have undersøgt mulighederne for at anlægge letbaner i yderområderne. Fortsat udbygning af cykelsti-nettet, så endnu flere københavnere vælger cyklen. Denne transportform forurener ikke – og fremmer folkesundheden. Og så optager en cyklist relativt lidt plads i transportsystemet. Visse udvalgte veje forbeholdes cyklister – hvor det ikke skaber gener for trafikafviklingen i øvrigt. Der skal etableres mange flere cykelparkeringspladser – ikke mindst ved en række trafikknudepunkter og metrostationer. Etablering af en østgående vejforbindelse fra Helsingørmotorvejen i nord til Amagermotorvejen i syd via en boret tunnel (Nordhavnsvejen) og derefter en langsgående Havnetunnel. Da der er tale om et motorvejsprojekt er statens deltagelse nødvendig. Herudover forudsætter vi til finansiering heraf en beskeden brugerbetaling. Parkeringsproblemerne skal løses ved at etablere 5.000 ekstra parkeringspladser på 5 år i de mest belastede områder (Indre by og brokvartererne), først og fremmest ved en optimal udnyttelse af gadearealet til skråparkeringspladser i en kombination med at ensrette visse gader. Der bør ligeledes ske en bedre udnyttelse af eksisterende parkeringsområder i aften- og nattetimerne. Endelig opføres der parkeringsanlæg, hvor det er nødvendigt. Afviklingen af vejtrafikken effektiviseres ved en massiv investering i intelligent trafikregulering med bl.a. grønne bølger, information til bilisterne om fremkommeligheden osv. Nørrebrogade genåbnes så hurtigt som muligt – og arbejdet med lignende trafikrestriktioner indstilles. Nettet af gang- og løbestier udbygges, herunder gangbroer over havnen. Over en 5-årig periode skal efterslæbet på vejvedligeholdelsen indhentes. Herefter etableres en budgetautomatik, der sikrer de fornødne budgetmidler til den løbende vejvedligeholdelse. I meget støjbelastede områder anvendes støjdæmpende asfalt.
Tryghed og sikkerhed – i fællesskabernes København
Vision
København er ikke længere en tryg og sikker by. Tværtimod. Hvad enten det er utilpassede indvandrerdrenge, autonome voldelige unge eller bander, der slås mod hinanden, bør det være tydeligt for enhver, at opdragelsen i en række tilfælde er mislykkedes, og at den forebyggende indsats fra kommunens side ikke har været tilstrækkelig. Den forebyggende indsats har i alt for høj grad bygget på en misforstået ”blød” pædagogisk tanke og i for ringe grad på, at der skal sættes ind med en fast og konsekvent linje. Hertil kommer, at meget af indsatsen er organiseret i et utal af projekter, der tilsammen udgør en ”projekt-jungle”. Når det gælder unge ballademagere – og det, der er værre – er der i alt for ringe grad en involvering af forældrene og alt for lidt konsekvens. Det skal der rettes op på. Indsatsen bør samles i tre nedenstående områder.
Politiske initiativer
Den direkte forebyggende indsats skal målrettes de børn, der endnu ikke er havnet i kriminalitet, men som er i risikogruppen. Der skal sættes massivt ind med familierådgivning, og med klare krav til forældrene kombineret med en markering af de sanktioner, der vil blive iværksat, hvis kravene ikke opfyldes. Hvis en familie fyldt med problemer og kriminalitet ikke kan reddes i det miljø, den lever i, skal kommunen tilbyde familien hjælp til at få en ny start et andet sted. Alternativet vil desværre ofte være perspektivløse anbringelser af børnene. Integrationsprocessen er kørt helt af sporet. Den førte politik bygger på den fejlagtige opfattelse, at man gennem kommunale projekter kan skabe en reel integration mellem folk med anden etnisk baggrund og danskerne. Erfaringerne har vist, at det ikke er lykkedes. Integration kommer først og fremmest ved, at de, der skal integreres, vil integreres og gør den indsats, der skal til for at tilpasse sig de danske normer og traditioner. Og ikke mindst tilegner sig det danske sprog og kendskabet til Danmark. Omvendt er det også afgørende, at den danske del af befolkningen er parate til at åbne op for folk med anden etnisk baggrund, og dermed giver dem en reel chance for at lykkes i det danske samfund. Det er en to-sidet proces med gensidige forpligtelser. En tryg by og en vellykket integrationsproces forudsætter et stærkt civilsamfund med stor sammenhængskraft. Velfærdsstatens ensidige fokusering på borgernes rettigheder overfor ”systemet” og en implicit appel om blot at tænke på sig selv, har svækket båndene mellem borgerne. Det skal der rettes op på, bl.a. ved at tilskynde til – og økonomisk understøtte – frivilligt arbejde, hvad enten det er indenfor idrætslivet, det sociale område eller andre områder. Natteravnene bør nævnes som et fremragende eksempel. En sådan selvorganisering af civilsamfundets ressourcer er vejen frem. I forlængelse af ovennævnte er det afgørende at sætte meget mere fokus på borgerpligter og i mindre grad på borgerrettigheder. En meget berømt amerikaner (J.F. Kennedy) formulerede det på en måde, som ikke kan formuleres bedre: ”Spørg ikke hvad samfundet kan gøre for dig – men hvad du kan gøre for samfundet”.
Et godt, aktivt og langt ældre liv i København
Vision
København skal være en god by at blive ældre i: Både for den friske og aktive ældre, der – fri af arbejdslivet – har ressourcemæssigt overskud til at leve et spændende og indholdsrigt liv, herunder at tage del i samfundsmæssige opgaver i civilsamfundet som frivillig. Og for den svækkede ældre, der grundet funktionsnedsættelser eller tab af sociale relationer har brug for hjælp i dagligdagen. Holdningen og synet på ældre blandt den øvrige befolkning skal forbedres, og der skal skabes en stærkere integration generationerne imellem. Ældre med demens må højst vente 4 uger på en plads på et specialplejehjem, hvilket allerede i dag er gældende for almindelige plejehjemspladser. Indsatsen for at aflaste pårørende til demente bør udbygges. Den igangværende modernisering af plejehjemmene færdiggøres inden for en tidsperiode på 8 år, svarende til den periode hvor antallet af ældre over 80 år fortsat vil falde. Plejehjemmene skal ”markedsføres” bedre overfor meget svækkede ældre, som bor i eget hjem, og som vil få et bedre liv ved indflytning på et pleje-hjem. Indsatsen med at skabe mere liv og flere aktiviteter på plejehjemmene skal fortsættes. De gode erfaringer fra projektet ”Det åbne plejehjem” skal udrulles til alle plejehjem. Idéen er at knytte det enkelte plejehjem stærkere sammen med det omkringliggende samfund, så flere borgere tilskyndes til at yde en frivillig indsats til glæde for plejehjemsbeboerne. Indsatsen med at forbedre maden og måltidet på plejehjemmene skal fortsættes. For de aktive og friske ældre (den 3. alder) skal kommunen understøtte etableringen af ældreklubber og andre former ældrefællesskaber, herunder fælles spisesteder. Indsatsen til forebyggelse og bekæmpelse af ensomhed skal fortsættes og udbygges. I den forbindelse bør der indføres en ordning med visiteret omsorgsbesøg for de ældre, der ikke ellers har nogle sociale kontakter som f.eks. familie, venner, besøgsvenner. Tilbud om årlig hovedrengøring til ældre, der ikke selv er i stand hertil. Kommunens pleje af ældre medborgere har de senere år undergået en meget positiv udvikling. Den udvikling skal fortsættes og styrkes, så København ikke bare bliver Danmarks bedste, men også Europas bedste til at drage omsorg for vores ældre.
En effektiv kommune – til for borgerne
Vision
Kommunen er til for borgerne. Alt hvad kommunen foretager sig skal så at sige ”have hjemmel” i borgernes ønsker og forventninger. Derfor skal der med mellemrum gennemføres borger- og brugerundersøgelser – dels for at afdække behov og forventninger, dels for at afdække i hvilken grad, der er tilfredshed med kommunens ydelser og indsats.
Politiske initiativer
”Mennesket før systemet” skal gennemsyre ikke bare hvilke ydelser, der tilbydes borgerne, men også den holdning borgerne oplever hos medarbejderne. Og så skal det være ”nemt at være københavner”. Telefonindgangen til kommunen skal effektiviseres, og den fysiske indgang skal i videst muligt omfang foregå i Borgerservice, der er placeret i hver af byens 10 bydele. I Borgerservice skal man kunne træffe den forvaltning, man har behov for at komme i kontakt med. Opgaveløsningen i kommunen skal kendetegnes ved kreativitet og nytænkning. Som landets største kommune har Københavns Kommune særlige muligheder – og forpligtelser – for at være i forreste linje med nytænkning og innovation. København skal være det naturlige sted for andre kommuner at finde inspiration og se nye måder at gøre tingene på. Som virksomhed skal Københavns Kommune kunne tiltrække de dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Personalepolitikken skal understøtte den enkelte medarbejders muligheder for maksimal indflydelse på eget job og muligheder for at bruge sine kompetencer. Der skal automatisk afsættes ressourcer til en massiv og ambitiøs efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne. For hver 100 kr. der udbetales i løn i Københavns Kommune, afsættes der 2 kr. til uddannelse af personale og ledere. Som medarbejder i Københavns Kommune skal man være stolt af sin arbejdsplads. Det er vejen til at få nedbragt det alt for høje syge-fravær i Københavns Kommune. God ledelse er alt afgørende for en god virksomhed. Derfor skal der satses massivt på lederudvikling, der udover uddannelse tillige indbefatter individuelt tilpasset hjælp, såsom coach, mentorordning o.l. Institutionslederne skal alle ansættes med en resultatkontrakt, hvor lønnen varierer i forhold til de resultater, man frembringer. Ledere, der ikke magter deres ledelsesopgave, skal tilbydes hjælp – og ellers tilbydes et andet job, de magter. Opgaveløsningen skal tilrettelægges ud fra devisen ”Mest muligt for pengene”. Styringssystemet skal bygge på meget selvforvaltende institutioner, der styres primært gennem beskrivelse af, hvilke ydelser der skal leveres, i hvilken kvalitet og til hvilken pris. Det er væsentligt, at institutionerne og deres ledere har så frie hænder som muligt til at tilrettelægge en fornuftig og effektiv drift. En sådan decentral opbygning med den nævnte styringsform er også den bedste metode til at undgå unødvendigt bureaukrati og administration. Omkostningerne til administration skal nedbringes væsentligt. Lave administrationsomkostninger og en effektiv drift af kommunens institutioner med lavt sygefravær vil reducere udgifts- og dermed skatteniveauet. I den kommende valgperiode skal skatten successivt nedsættes med i alt 1,0 skatteprocent-point til 23,0, hvilket gør Københavns Kommune til den 3. billigste kommune i Danmark – uden serviceforringelser!
Borgere med behov for hjælp
Vision
Kommunen er til for borgerne. Alt hvad kommunen foretager sig skal så at sige ”have hjemmel” i borgernes ønsker og forventninger. Derfor skal der med mellemrum gennemføres borger- og brugerundersøgelser – dels for at afdække behov og forventninger, dels for at afdække i hvilken grad, der er tilfredshed med kommunens ydelser og indsats.
Politiske initiativer
”Mennesket før systemet” skal gennemsyre ikke bare hvilke ydelser, der tilbydes borgerne, men også den holdning borgerne oplever hos medarbejderne. Og så skal det være ”nemt at være københavner”. Telefonindgangen til kommunen skal effektiviseres, og den fysiske indgang skal i videst muligt omfang foregå i Borgerservice, der er placeret i hver af byens 10 bydele. I Borgerservice skal man kunne træffe den forvaltning, man har behov for at komme i kontakt med. Opgaveløsningen i kommunen skal kendetegnes ved kreativitet og nytænkning. Som landets største kommune har Københavns Kommune særlige muligheder – og forpligtelser – for at være i forreste linje med nytænkning og innovation. København skal være det naturlige sted for andre kommuner at finde inspiration og se nye måder at gøre tingene på. Som virksomhed skal Københavns Kommune kunne tiltrække de dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Personalepolitikken skal under- støtte den enkelte medarbejders muligheder for maksimal indflydelse på eget job og muligheder for at bruge sine kompetencer. Der skal automatisk afsættes ressourcer til en massiv og ambitiøs efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne. For hver 100 kr. der udbetales i løn i Københavns Kommune, afsættes der 2 kr. til uddannelse af personale og ledere. Som medarbejder i Københavns Kommune skal man være stolt af sin arbejdsplads. Det er vejen til at få nedbragt det alt for høje sygefravær i Københavns Kommune. God ledelse er alt afgørende for en god virksom- hed. Derfor skal der satses massivt på lederudvikling, der udover uddannelse tillige indbefatter individuelt tilpasset hjælp, såsom coach, mentor- ordning o.l. Institutionslederne skal alle ansættes med en resultatkontrakt, hvor lønnen varierer i forhold til de resultater, man frembringer. Ledere, der ikke magter deres ledelsesopgave, skal tilbydes hjælp – og ellers tilbydes et andet job, de magter. Opgaveløsningen skal tilrettelægges ud fra devisen ”Mest muligt for pengene”. Styringssystemet skal bygge på meget selvforvaltende institutioner, der styres primært gennem beskrivelse af, hvilke ydelser der skal leveres, i hvilken kvalitet og til hvilken pris. Det er væsentligt, at institutionerne og deres ledere har så frie hænder som muligt til at tilrettelægge en fornuftig og effektiv drift. En sådan decentral opbygning med den nævnte styringsform er også den bedste metode til at undgå unødvendigt bureaukrati og administration. Omkostningerne til administration skal nedbringes væsentligt. Lave administrationsomkostninger og en effektiv drift af kommunens institutioner med lavt syge- fravær vil reducere udgifts- og dermed skatteniveauet. I den kommende valgperiode skal skatten successivt nedsættes med i alt 1,0 skatteprocent- point til 23,0, hvilket gør Københavns Kommune til den 3. billigste kommune i Danmark – uden serviceforringelser!
Vision
Vi ønsker et København med et blomstrende og kreativt erhvervsliv, med virkelyst og iværksætter- ånd. Erhvervslivet er ”byens motor” og det er afgørende at sikre gode vilkår og rammebetingelser, så ”hele maskinen” fungerer optimalt. København skal være det dynamiske vækstcentrum for hele Danmark. København skal gå forrest, når det gælder at imødegå globaliseringens udfordringer. I særlig grad er det afgørende, at der udvikles en ”høj-videns-økonomi”, næret af forskningsmiljø-er af internationalt format, der kan tiltrække forskningskapaciteter fra udlandet. København skal være hjemsted for ”Europas Harvard”. Københavns Kommune skal på alle fronter udvise en positiv og imødekommende holdning overfor det private erhvervsliv, så man som erhvervsdrivende – hvad enten man er en stor eller en minder virksomhed – oplever kommunen som en aktiv medspiller, der fjerner barrierer og skaber muligheder.
Politiske initiativer
En virkeliggørelse af visionen kræver en indsats fra en lang række aktører: Erhvervslivet selv, uddannelses- og forskningsinstitutionerne, staten, Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune. De væsentligste indsatsområder for Københavns Kommune er: En aktiv erhvervspolitik, der sikrer erhvervslivet optimale rammevilkår. Københavns Kommune skal være i en løbende dialog med erhvervsorganisationerne om deres ønsker og behov i forhold til kommunen. Sagsbehandlingen i kommunen af virksomhedernes sager skal forenkles, effektiviseres og gennemføres langt hurtigere end tilfældet er i dag. Der skal formuleres mål for såvel sagsbehandlingstiden som kvaliteten i øvrigt af sagsbehandlingen. Vi skal have store events til København. Det kræver såvel en intens markedsføring af København som udbygning af den nødvendige infrastruktur, ligesom København skal markere sådanne events langt bedre i f.eks. byrummet. Vi skal udvide indsatsen for at tiltrække flere turister – både erhvervsturister og familieturister. Succesen med cruise-turister skal udbygges yderligere. Dialogen med de relevante erhvervsorganisationer skal intensiveres. I særlig grad bør der udvikles en attraktiv ”velkomstpakke” til turister, der gør det nemt at være turist og som giver turisten en følelse af at være velkommen i byen. Viften af kultur- og oplevelsestilbud bør udbygges. Byens parker og grønne områder skal gøres mere attraktive for turister (jf. i øvrigt ovenfor om et grønt København). Gennem intensiv og målrettet markedsføring skal der sikres udenlandske investeringer i byen, dels ved etablering af virksomheder og hovedsæder i byen, dels til etablering af store anlægsprojekter organiseret i offentlige/private partnerskaber. Stimulering af iværksætterlysten, bl.a. ved etablering af erhvervsområder designet til mindre virksomheder i kreative miljøer og med fælles administration, der både gør det billigt og giver iværksætterne mulighed for at koncentrere kræfterne om ”core business”. Kommunen skal være i en løbende dialog med forskningsinstitutionerne med det formål at samar-bejde om at kunne tiltrække forskningskapaciteter og udenlandske studerende til København. Særligt skal formålet være at få identificeret, hvad kommunen kan gøre for at blive en attraktiv by at slå sig ned i.
Det dynamiske og kreative København – i en global verden
Etableringen af Forsknings- og udviklingsplejehjemmet Sølund har givet forskere og virksomheder adgang til at forske i ældreområdet og udvikle produkter til denne sektor. Et sådant tiltag bør også etableres indenfor de øvrige, centrale sektorer i kommunen. For medarbejderne i kommunen bør der skabes incitamenter til at udvikle idéer til nye produkter og produktionsmetoder, som kan virkeliggøres gennem kontakt med private virksomheder. Gennem systematisk talentudvikling i skolen og uddannelsessystemet skal vi sikre tilførslen af højt kvalificeret arbejdskraft. Byudviklingen i ”nye områder” som Ørestaden, Grønttorvet, Nordhavn og Carlsberg skal gennemføres med henblik på nødvendigheden af at skabe unikke forsknings- og udviklingsmiljøer. Et effektivt og miljøvenligt trafiksystem.
